At få et barn er det bedste i verden, og det at føde er fantastisk. Der kan dog følge mindre fantastiske ting med i tiden efter du har født, hvilket kan sætte sit præg på din sexlyst. Der er her mange faktorer som spiller en væsentlig rolle, både fysisk, emotionelt og hormonelt.
Indholdsfortegnelse:
Hvilke ting forandres efter en fødsel?
Under en graviditet sker der en del ting i kroppen, det samme gør sig gældende ved og under en fødsel. Det er ganske naturligt, da det er din krops måde at hjælpe til og sikre sig at graviditeten, fødslen og amningen forløber som den skal.
Hormonelle forandringer
Når du som kvinde har født, sker der nogle forandringer i din krop. Det er ganske naturligt, så det er ikke noget du skal frygte. Under en graviditet er der en masse hormoner, særligt det hormon som hedder progesteron, som udspiller sig, hvilket er godt, da det har til formål at du ikke går for tidligt i fødsel.
De hormoner vil hurtigt falde tilbage til sit sædvanlige niveau, efter du har født. Her vil andre hormoner tage over, idet du ammer, for at din mælkeproduktion er intakt. Ligeledes er hormoner behjælpelige når livmoderen skal “renses” efter en fødsel.
Det er det der hedder barselsflåd, hvilket opleves ved at livmoderen trækker sig sammen for at blod og slim kan komme naturligt ud via din skedeåbning. De mange hormonelle forandringer der sker ved og efter en fødsel, kan bevirke at du og din krop føler sig udmattet.
Hormonforandringer påvirker ligeledes nogle kvinder, så de får humørsvingninger. Det kan være ganske frustrerende, men det er en naturlig del af processen, og det går over igen.
Fødselsdepression
Ved voldsomme hormonelle udsving kan det i værste tilfælde føre til en fødselsdepression, efter fødslen. Det er ikke noget der sker tit, men det er vigtigt at være opmærksom på. Er det tilfældet, er det vigtigt at du søger professionel hjælp.
Statistisk set er det cirka 1 ud af 10 kvinder der udvikler en fødselsdepression. Hjælpen som tilbydes kvinder med fødselsdepressioner er samtaleterapi, private samtaler med en psykologi og/eller medicinsk behandling.
Sår og rifter
Når du har født vil du højst sandsynligt opleve at have sår og rifter i og omkring skeden. Det er helt almindeligt og læges hurtigt. Nogle oplever også at få mellemkødet klippet op under fødslen, hvilket bliver syet sammen bagefter, hvorefter det ligeledes heler hurtigt.
Søvnunderskud
Når du har født, vil du med stor sandsynlighed opleve at komme i søvnunderskud. Din lille ny skal passes og ses til på alle mulige tidspunkter i løbet af døgnets 24 timer, hvorfor din døgnrytme ændres og du måske får sovet for lidt.
Det er noget som både påvirker mor og far, hvilket kan sætte sine spor i parforholdet. Derfor er det vigtigt at snakke højt om hvordan det påvirker jer, at I støtter og hjælper hinanden, er åbne overfor og respektere hinandens følelser. Særligt hvis I har ældre børn, der samtidig kræver jeres tid og omsorg.
Hvornår får man lyst til sex efter fødsel
Det er helt normalt og ganske natuligt, at du som kvinde ikke føler lyst eller trang til sex efter fødsel, i løbet af den første tid. Du er sikkert træt, der er stadig en masse hormoner der spiller dig et puds, og du får både nærhed og omsorg via dit nyfødte barn.
Derfor er det ganske almindeligt, at du ikke føler trang eller lyst til sex efter fødsel. For en kvinde kræver det lige pludselig også en masse overskud at skulle tænke i de baner, hvorfor det bliver nedprioriteret.
For manden derimod ændres sexlysten ikke umiddelbart. Derfor bør I snakke ærligt og åbent om det, respektere hinandens behov og væbne jer med tålmodighed – din sexlyst skal nok vende tilbage.
Der findes desværre ingen konkrete tal, dage eller uger på hvornår din sexlyst vender tilbage efter en fødsel. Det eneste der er sikkert, er at den vender tilbage. I vil højst sandsynligt også opleve, at jeres sex ikke er som den plejer, men det skal nok komme stille og roligt hen ad vejen.
Hvornår kan I have sex efter fødsel?
Hvornår kan I overhovedet begynde at have sex igen efter en fødsel? Det er meget individuelt og kommer an på forskellige ting, såsom, er du blevet klippet, og er derfor øm omkring underlivet, og/eller har det i det hele taget været en vanskelig fødsel.
Efter en fødsel kommer der også barselsflåd fra livmoderen, hvorfor dit underliv godt kan føles sensitivt og ømt i tiden efter fødslen. Det tager cirka to til tre uger før det er overstået. Går alt godt kan du regne med, at du ikke er øm længere efter en til tre uger.
Når der gået omkring seks til otte uge,r vil din livmoder have samme placering og facon, som før du fødte. Får I lyst til at dyrke sex inden for de seks til otter uger, kan det være en god idé at anvende et kondom, da livmoderen i denne periode er mere modtagelig for infektioner.
Tabuer i forbindelse med sex efter fødsel – hvad kan I gøre for at få gang i sex efter graviditet?
I forbindelse med sex efter graviditet og fødsel er der en del tabuer, som mange desværre ikke taler om. Her er der heldigvis en del ting, du og din partner kan gøre for at få gang i hormonerne og sexlysten igen.
Plej parforholdet
Når man får en lille ny er det hele omdrejningspunktet i ens liv, og det er også helt okay og ganske forståeligt. Det er noget af det mest fantastiske man som par kan opleve, hvilket skaber rammer for en hel unik sammenhørighed.
Dog oplever mange at parforholdet kommer på en prøve ved at få børn, hvorfor det er vigtigt at huske at pleje ens parforhold, og give sig tid til at lave noget sammen, lige såvel som det er vigtigt at få tid til sig selv.
Det kan være en god idé at i laver noget sammen uden børn, noget I begge holder at gøre sammen. For eksempel kan I tage ud og spise, mens en I jeres omgangskreds eller familie med stor glæde passer jeres lille guldklump.
På den måde giver I jer selv tiden og roen til at være sammen – ganske uforstyrret. Det kan endda give mere overskud og nye kræfter til de opgaver der følger med forældrerollen, samt mere lyst til at pleje forholdet og få gang i sexlivet igen.
Hormonelle påvirkninger
Som sagt sker der en masse hormonelt i din krop under graviditeten, ved fødslen og i tiden efter fødslen, hvilket naturligvis sætter sine aftryk hos og i dig. Det påvirker din lyst til sex, hvilket er ganske normalt.
Det kan være fysisk hårdt, idet en række forskellige hormoner omstilles for at du ikke går i fødsel før tid, at du kan føde, amme og lignende. Her vil du muligvis opleve at have ekstra meget brug for omsorg og støtte, da det bevirker at du er langt mere sensitiv og følsom.
Dermed er sexlysten ikke stor, hvorfor det er vigtigt, at du sætter ord på, hvad du går igennem og føler, så din kæreste eller mand har mulighed for at forstå dig. Her er det også vigtigt at du lytter på ham. Det handler om at I skal vise tillid og gensidig respekt.
Jeg ser anderledes ud
Mange kvinder oplever at føle en vis form for skam og angst i forbindelse med at deres krop har ændret udseende efter fødslen. Særligt forneden, hvor de ikke engang tør tage et kig på hvordan det ser ud nu. Dertil kan det føles helt angst at skulle have sex igen.
Her er det nødvendigt, at du erkender og accepterer at det er normalt at tingene ændrer sig, og at det nok skal komme sig. Det er normalt at din krop forandres. Især din skede – du har altså lige født.
Det kan være god idé at du tager et spejl og løbende kigger på hvordan du ser ud forneden. På den måde kan du følge med i helingsprocessen, og øve dig i at blive mere fortrolig med din krop.
Når du skal have sex med din partner igen, er det vigtigt at du er tilstede og mærker din egen og hans krop, fremfor at tænke på fødsel, forandringer ved din krop og/eller dagligdagsting. Mærk efter og skift eventuelt stillinger undervejs i agten, så fokus er på hvordan det føles. Øv jer sammen, med tiden vil det blive lettere og bedre.
Udflåd, slim og blod fra livmoderen
Barselsflåd, som det også hedder, er noget der opstår i ugerne efter fødslen og betyder at din livmoder er igang med en helingsproces. Det kan være pinligt og ikke ligefrem skabe lyst til sex, hvorfor det er lettere at lade være.
Men, I kan sagtens have sex, mens din livmoder er igang med at hele, hvis I har lyst. Tal om det og brug eventuelt et kondom, så du undgår at få en infektion eller at det uheldigvis sætter sig i sengetøjet, idet han trækker sig ud.
Ømhed, sår og rifter
Mange kvinder erhverver sig rifter og sår når de føder, hvilket danner arvæv når det heler. Det samme gør sig gældende hvis du bristede eller blev klippet under fødslen. Derudover kan bækkenet stadig føles ømt, hvorfor det kan gøre ondt at have samleje.
Det tager tid at hele efter en fødsel, hvilket du også bør være opmærksom på. Du skal ikke gøre noget som føles ubehageligt og gør ondt. Oplever du at det dannede arvæv skaber ubehag, kan det være en idé at smøre det med mandelolie og massere vævet, dagligt, indtil du ikke bemærker det mere.
Ved samleje bør I derfor gå stille og roligt til værks og benytte rigeligt med glidecreme. Dertil kan I eksperimentere og undersøge hvilke sexstillinger som er rare for jer, i jeres situation. Så slipper I også for at stresse over om det kommer til at gøre ondt. Føles det helt galt, bør du kontakte din læge, så du kan få afklaring og ro.
Tørre slimhinder grundet amning
Når du ammer kan det påvirke dine slimhinder så de bliver tørre. Det er hormonerne, som du producerer mens du ammer der bevirker dette, og det er almindeligt. Dine slimhinder vil blive normale igen, når du er færdig med at amme.
Tørre, skrøbelige slimhinder kan virke frustrerende, når det kommer til sex, hvorfor det er en god idé at i anvender glidecreme, så det ikke kommer til at føles ubehageligt og besværligt, idet han trænger ind i dig.
Er glidecreme ikke nok, kan du gå på apoteket og blive vejledt. De er indehaver af forskellige cremer som kan afhjælpe problemet, og som er gode at anvende mens du ammer.