Yoga for begyndere: Sådan kommr du i gang

Kunne du tænke dog at gå i gang med at dyrke yoga, men har du svært ved at finde ud af, hvordan du kommer i gang? Herunder følger en guide, som introducerer dig til yoga og de væsentligste principper.

Yoga er et træningssystem, hvis historie går flere tusinde år tilbage. Yoga stammer fra Indien og var oprindeligt forbeholdt mænd. I dag dyrkes det dog af mænd og kvinder over hele verden. I den vestlige verden opfattes yoga som en række fysiske øvelser, men det handler om meget mere end det.

Træningssystemet går ud på at skabe harmoni mellem krop og sind. Mange starter med at dyrke yoga, fordi de ønsker at reducere eksempelvis rygsmerter eller dæmpe søvnproblemer og stress. Der findes masser af eksempler på, at det er lykkes.

Yoga er for folk i alle aldre

Yoga kan dyrkes af alle, uanset hvor gamle de er, og hvilket køn de har. Det er ligegyldigt, om du er smidig, når du starter, men det er en god idé at vælge en form for yoga, som passer til dit niveau. Hvis du er nybegynder, kan du sagtens komme i gang derhjemme – og det eneste, du skal bruge, er en yogamåtte.

Det kan dog være en god idé at få hjælp af en instruktør, når du starter ud, fordi du ikke har erfaring. Det er vigtigt, at du udfører øvelserne korrekt, så du ikke får skader af dem. Find derfor en god yogalærer, som du har det godt med, så du rent faktisk får noget ud af undervisningen.

Tag udgangspunkt i din egen krop

Yoga er ikke nogen konkurrence, og det gælder derfor ikke om at være den, der er mest fleksibel. Når du dyrker yoga, er det vigtigt, at du tager udgangspunkt i din egen krop, så du ikke overanstrenger dig og får skader.

Læs også:  Top 5: De bedste genbrugsbutikker i København

Hvis du aldrig har dyrket yoga før, kan det være en god idé at starte med det, der hedder Hatha-yoga, da det er den yogaform, som alle de andre former udspringer af. Vær opmærksom på, at du aldrig må gå længere ned i stillinger, end der føles behageligt.

Det er samtidig vigtigt, at du er opmærksom på, at yoga ikke udelukkende er en fysisk disciplin. Du bør derfor afslutte alle dine yogasessioner med afspænding eller meditation, så du får ro i dit sind. Hvis du vælger at dyrke yoga på et hold, vil din underviser sørge for, at I afslutter på en behagelig måde.

Du kan få yogaundervisning online

Hvis du har en presset kalender, kan det virke uoverskueligt at skulle deltage i yogaundervisning og tilmelde dig et hold. Der er heldigvis hjælp at hente, for du kan sagtens dyrke yoga derhjemme, når det passer dig.

Det kan du gøre ved at se videoer på YouTube eller tilmelde dig onlinehold, hvor du blot tænder for dit webcam, når der skal dyrkes yoga. På den måde kan din underviser hjælpe dig med at udføre øvelserne korrekt, så du får det maksimale ud af det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.