3 myter om kvindeorgasmen

Kvindens orgasme har altid været omgivet af stor mystik. I tidens løb er der blevet ytret rigtig, rigtig meget om denne orgasme, og flere af de ting, der er blevet gentaget i de uendelige, og som stadigvæk gentages, er usande. Vi giver dig her de 3 største myter om den kvindelige orgasme.

Vi er ret sikre på, at du bliver klogere af at læse den her artikel. Vi blev i hvert fald klogere, da vi researchede til den, da vi i denne proces indså, at nogle af de ting, som vi i mange år havde troet kendetegnede kvindens orgasme, blot var myter.

Om du – ligesom os – har tillagt myter mere sandhedsværdi end berettiget må vise sig. Herunder præsenterer vi dig i hvert fald for de 3 – i vores øjne – mest udbredte myter om kvindens orgasme.

Der findes to orgasmetyper: En vaginal- og en klitorisorgasme

Vi indrømmer gerne, at vi i mange år har købt præmissen om, at kvinder kan få vaginale- samt klitorisorgasmer. Da vi researchede til denne artikel, blev vi dog opmærksomme på, at dette var en myte.

Forskning indikerer nemlig, at kvinder udelukkende kan opnå klitorisorgasmer. Det, der har snydt os – og sikkert mange andre – er, at 30 % af alle kvinder, kan opnå orgasme i forbindelse med indtrængning og intet andet.

Når man hører dette, tænker man, at det skyldes, at de kan få vaginalorgasmer, men det, der tilsyneladende i stedet er tilfældet, er, at de kvinder anatomisk er bygget, så klitoris berøres i forbindelse med penetration.

Det er lettest at opnå orgasme via penetration

Ovenstående gælder formentlig for alle mænd, men på ingen måde for alle kvinder. Penetration er nemlig ikke den letteste måde, hvorpå en kvinde sædvanligvis kan opnå orgasme. Dette er i stedet via direkte stimulation af klitoris.

Når dette er sagt, er det værd at tilføje, at kvinder er meget forskellige, og at der er stor forskel på, hvad der får dem i stødet. Nogle vil have ganske let ved at komme i forbindelse med penetration, mens andre kræver stor tålmodighed og assistance fra deres rabbit-vibrator.

Læs også:  3 tips til at arrangere den perfekte julefrokost for veninderne

Du og din partner bør opnå orgasme samtidigt

Nogle tror fejlagtigt sex udelukkende er en succes, hvis det afsluttes med en synkron-orgasme, men dette er altså langt fra tilfældet. Vi anerkender gerne, at det kan være både smukt og magisk at opnå en simultanorgasme, men det er nødvendigvis ikke at foretrække

Når man kommer, forsvinder man nemlig typisk ind i sin egen verden. Dermed glipper man chancen for at nyde sin partners smukke orgasme. Dette er der derimod overskud til, hvis han/hun får orgasme forskudt af en selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.