Skal aftenens menu stå på gys, gru og skrækindjagende scener, samt saltede popcorn og cola på sofaen, kan du uroligt læne dig tilbage og se en af disse 15 gyserfilm. Her får du nemlig en liste over de 15 bedste gyserfilm, som du kan streame lige nu.
Nr. 15: Wildling af Friedrich Böhm (2018)
Wildling er en blanding af horror og fantasy, og handler om den unge pige Anna, som i en lang årrække har været holdt indespærret, af hvad hun tror er hendes far. Han har “beskyttet” hende mod et ondt monster som spiser børn.
Under hendes indespærring har han samtidig med fyldt hende med Leuprorelin (et hormon), hvilket stille og rolig forvandler hende til vildt væsen. Anna er nu blevet fri fra hendes såkaldte far og skal lære sig selv og hendes grusomme historie at kende.
Wildling kan ses på Netflix.
Nr. 14: Hide and Seek af John Polson (2005)
Hide and Seek, det er tid til gemmeleg, men hvem er det der gemmer sig? Efter at psykologen Dr. David Callaway har mistet sin kone til selvmord, flytter han sammen med datteren, Emily til en lille, afsides by i et forsøg på at få mening i livet.
Her udvikler datteren et venskab med “Charlie”. Ingen andre har set denne Charlie og til at starte med anses det for værende en naturlig del af Emilys sorgprocess, men som tiden går får Charlie mere og mere magt over Emily – er han imaginær eller findes han virkelig?
Hide and Seek Kan ses på Netflix.
Nr. 13: Sinister af Scott Derrickson (2012)
Det er gået ned ad bakke for krimiforfatteren, Ellison, hvorfor han flytter ud i et nyt, afsidigt hus, i håbet om at finde ny inspiration. En dag falder han tilfældigvis over en kasse med smalfilm, som viser et sandt mareidt. En af de bedste film på Netflix, du kan streame lige nu.
Filmene viser frygtelige scener af familier, som har boet i huset, der brændes, hænges og druknes, hvor en mørk skikkelse viser sig på samtlige film – ikke kun de gamle smalfilm. Kan det måske være inspiration til hans bedste bog nogensinde eller hvad kommer der til at ske?
Sinister kan ses på Netflix.
Nr. 12: IT af Andrés Muschietti (2017)
IT er baseret på den klassiske gyserroman af samme navn, IT, skrevet af Stephen King. Konceptet er det samme – en gruppe børn der kæmper mod det onde, en ond klovn ved navn Pennywise med hugtænder, som udelukkende går efter børn – handlingen er dog ændret til det mere håbefulde.
En lille dreng forsvinder, hvilket sender drengens storebror og en gruppe af hans venner på en jagt efter svar. De ender i byens kloaker, hvor de møder deres værste frygt. Det er nemlig her Pennywise holder til.
IT kan ses på Netflix og Viaplay.
Nr. 11: Saw af James Wan (2004)
Du vil ikke ønske dette for din værste fjende. Saw er grusom og fyldt med scener af splat, vold og tortur, både af fysisk og psykisk karakter. Det er et spil for seriemorderen Jigsaw, som finder sine ofre og slår dem ihjel uden selv at være fysisk indblandet.
To mænd, som ikke kender hinanden, finder sig selv vågne op lænket til nedfaldsstammer i et underjordisk badeværelse. I rummet ligger en død mand med en diktafon, som fortæller dem hvad der skal ske for at en af dem kan overleve.
Saw er en del af en gyser-serie. Du kan se de første seks Saw-film på Viaplay.
Nr. 10: Insidious af James Wan, Leigh Whannel & Adam Robitel (2010)
Efter at være flyttet ind i et nyt hus, havner familiens yngste søn pludseligt i koma. Forældrene forsøger at rede ham ud af komaen, men i virkeligheden befinder han sig i en form for drømmeunivers, hvor onde magter prøver at overtage hans sind.
Dertil kommer deres ældste søn ud for en ulykke. Herfra tager det fart og den lille familie udsættes for en lang række uforklarlige ting – hvad er det, der hjemsøger dem? Forbered dig på at få myrekryb og gåsehud.
Indsidous er en del af en trilogi, hvor alle tre film kan ses på Netflix og Viaplay.
Nr. 9: In the Tall Grass af Vincenzo Natali (2019)
In the Tall Grass er baseret på en novelle skrevet af Stephen King og hans søn, Joe Hill. Filmen handler om en kvinde og hendes bror, som på deres vej gennem staten Kansas, passerer en utrolig høj græsmark.
Her hører de en drengestemme råbe efter hjælp, hvorfor de ikke lade være med at gå ind på græsmarken i forsøget på at finde og hjælpe ham. Kan de komme ud igen, er der andre inde på græsmarken eller er de helt alene?
In the Tall Grass kan ses på Netflix.
Nr. 8: It Comes at Night af Trey Edward Shults (2017)
En familie på tre har valgt at isolere sig dybt inde i en skov i håb om at overleve. Der er nemlig noget som truer verden, hvad ved de ikke, men det er strengt forbudt at bevæge sig ud efter mørkerts frembrud.
Familien lever strikt og følger daglige rutiner for at overleve, hvilket sættes på prøve da en anden familie finder dem og beder om hjælp. Mistro og paranoia bliver nu en del af tilværelsen, samtidig med at de mærke kræfter nærmer sig.
It Comes at Night kan ses på Netflix og Viaplay
Nr. 7: The Nun af Corin Hardy (2018)
Filmen udspiller sig i et fjernt og øde kloster i Rumænien, hvor en ung nonne pludseligt begår selvmord. Det i sig selv er uhyggeligt nok. Fader Burke får til opgave at tage dertil sammen med en nonne, for at opklare den mystiske sag.
Her bliver de mødt af onde, overnaturlige kræfter; en dæmonisk nonne som hjemsøger stedet, hvorfor de to må sætte alt ind i forsøget på at stoppe dens onde gerninger og afsløre den hemmeligheder.
The Nun kan ses på Netflix.
Nr. 6: ELI af Ciaran Foy (2019)
ELI handler om en ung dreng på 11 år, som er i behandling for en sjælden og invaliderende sygdom. Der er ikke meget håb for ham, hvorfor hans forældre lader ham indlægge på et isoleret behandlingcenter.
Her er lægens eksperimenterende og yderst smertende behandlingsformer, titelfiguren, ELIs sidste udvej. ELI opdager dog hurtigt at der er noget galt med stedet, hvor han befinder sig. Hvad skal den unge dreng stille op?
ELI kan ses på Netflix.
Nr. 5: A Quiet Place af John Krasinski (2018)
Lyd og stilhed er i denne film omdrejningspunktet. Joden er nemlig blevet besat af onde monstre der jagter mennesker efter lyd, hvilket betyder at enhver lyd kan slå dig ihjel. En familie forsøger at gemme sig i al stilhed, i håbet om at overleve disse skabninger, som pludseligt har befolket jorden.
A Quit Place er nervepirrende, idet du hele tiden sidder og frygter for hvornår en i familien kommer til at bryde tavsheden ved at tage et for tungt skridt, vælte over noget legetøj, snakke eller blot hoste. Enhver lyd kan nemlig sætte ens elskedes liv på spil.
A Quiet Place kan ses på Viaplay.
Nr. 4: Paranormal Activity af Oren Peli (2007)
Ved at se Paranormal Activity får du en autentisk oplevelse med gys og gru, hvor du vil opleve at blive i tvivl om det nu også er sket i virkeligheden. Den er nemlig filmet med håndholdt kamera og benytter overvågningsoptagelser som et skræmmende element.
Og det virker. I samtlige af filmene. Paranormal Activity er en del af en serierække gyserfilm, hvor den første handler om et par der konstant oplever mærkelige og skræmmende ting i deres hjem, nat efter nat. De vælger at installere overvågning som dokumentation for de overnaturlige, paranormale hændelser de oplever – og dem ser du.
Paranormal Activity kan ses på Netflix og Viaplay.
Nr. 3: Cloverfield af Matt Reeves (2008)
Filmen starter med en fest, hvor al lys pludseligt går ud, efter at jorden under New Yorks gader pludseligt begynder at ryste. En af gæsterne har fået til opgave at filme festlighederne, og han stopper ikke idet jorden begynder at ryste og bygninger kollapser.
Tværtimod bevæger han sig videre og filmer – ganske kaotisk. Til sin store skræk opdager han og hans venner at noget stort, uhyggeligt og dødbringende er på spil. De må nu flygte, mens militæret prøver at få styr på situationen.
Cloverfield kan ses på HBO og Viaplay.
Nr. 2: The Conjuring af James Wan & Michael Chaves (2013)
The Conjuring er baseret på historien om et ægtepar fra New England, der var spøgelsesjægere som efterforskede paranormale hændelser i 1970’erne. Filmen handler om de gentagende gange ægteparret og deres børn oplever mystiske hændelser i deres hjem.
Familien oplever nat efter nat et utal af paranormale begivenheder; samtlige ure i huset går i stå, døre smækker og de hører stemmer der fortæller at de ønsker familien død. Er huset hjemsøgt eller er det dukken Annabelle som står bag det hele?
The Conjuring kan ses på Netflix og Viaplay.
Nr. 1: The shinning af Stanley Kubrick (1980)
Forfatteren Jack og hans familie skal passe et hotel, som ligger helt øde på en på en gammel indianergravplads og bjergside i Colorado. Her kan han skrive på sin bog i fred og ro, mens hotellet er lukket i vinterperioden. Men kan han nu også det?
Han er blevet advaret forinden, da man let kan blive ensom i et stort hus. Ham der sidst passede hotellet slog hele hans familie og sig selv ihjel efterfølgende. Ikke lang tid efter at familien har indlogeret sig i deres vinter-hjem sner de inde, hvor Jack da også stille og roligt lader sig påvirke af hotellet og dets mulige paranormale aktiviter.
The Shinning kan ses på Viaplay.
1 kommentar
MAnge gode film i mellem, som jeg ikke har set faktisk. Tror jeg skal hae mig et viaplay abonnement, troede faktisk mest bare det var serier:)