Guide: Sådan indretter du et perfekt hjemmekontor

I øjeblikket er hjemmekontorer utroligt moderne, og de kan spænde fra en lille del af et rum til hele soveværelset, der indrettes som hjemmekontor. Før du går i gang med at indrette et hjemmekontor, er det vigtigt, at du overvejer, hvilke krav du har til rummet.

Samtidig er det nødvendigt, at du opretholder en fornuftig work/life-balance, så dit arbejde ikke fylder, når du har fri. Det skal være muligt for både dig selv og de andre i husstanden at holde fri, når I ikke er på arbejde – og så går det ikke, at stuen flyder med kontorartikler og arbejdsrelaterede ting.

Hvis du leder efter idéer til, hvordan du kan indrette det ideelle hjemmekontor, har vi samlet en liste med forslag, der kan hjælpe dig med at tilpasse dit arbejdsområde til dine specifikke behov.

1: Hvilken slags arbejde udfører du?

Før du begynder at indrette dit hjemmekontor, skal du overveje, hvilke krav du har til rummet. Dette afhænger i høj grad af, hvilket arbejde du skal bruge hjemmekontoret til. I nogle tilfælde kan det være rigeligt at allokere et lille hjørne til hjemmekontoret, mens det i andre tilfælde er bedre at vælge ét dedikerert rum, som udelukkende anvendes i arbejdssammenhæng.

Hvis du primært arbejder foran din computer, er det en god idé at vælge et rum, hvor du har plads til at sidde og koncentrere dig. Her er det vigtigt at holde rummet rent og frit for rod, så du ikke har forstyrrende elementer, der ødelægger din arbejdsproces.

2: Køb de rigtige møbler

Det andet skridt er at vælge den rigtige type møbler, der passer til dit specifikke behov. Hvis du for eksempel arbejder med tekstforfatning eller webdesign, er det en god idé at vælge et hæve sænkebord, så du kan indstille højden afhængigt af dit behov.

Læs også:  Sådan undgår du poser og mørke rander under øjnene

Samtidig har de fleste justérbare skriveborde en række skuffer og kan flyttes rundt efter behov, hvilket i mange tilfælde kan være praktisk. Du kan få flere forskellige modeller, men dit valg bør afhænge af dit konkrete behov samt dit budget.

Herudover er det vigtigt, at du vælger den rigtige farve til dine vægge, da det er mindst lige så vigtigt som dine møbler. Farverne på væggene skal inspirere dig – og her kan det i nogle tilfælde være hvid, der er mest oplagt, men det kan også være andre farver, som er mere inspirerende.

3: Belysning er afgørende

Den forkerte belysning kan forårsage en række sundhedsmæssige udfordringer, hvorfor den rigtige type belysning er afgørende, hvis du ønsker at skabe et hjemmekontor, som du rent faktisk kan holde ud at opholde dig.

Prøv at vælge en skrivebordslampe, der er lysstærk nok til at oplyse hele rummet, samt en lampe, der har en justérbar vinkel, så du kan justere den efter dit behov. Du bør vælge en lampe, som er skarp, men samtidig giver et behageligt lys.

Herudover er det en klar fordel, hvis du placerer dit skrive bord mod et vindue, så du får et naturligt lysindfald. Hvis du udelukkende oplyser rummet ved hjælp af lamper, vil det gå udover dit energiniveau – og det kan faktisk også udløse stress.

5: Frisk luft og baggrundsstøj

Du bør aldrig undervurdere vigtigheden af frisk luft på dit hjemmekontor. Sørg for, at der er mulighed for at lufte ud, hvis du får behov for det. Det kan også være en god idé at sørge for, at der ikke er arbejdsstøj, såfremt det er muligt.

Læs også:  Indretning: 4 gode råd til personlig indretning af hjemmet

Hvis du bor ud til en trafikeret vej, kan du købe et sæt højttalere, som kan spille behagelig musik, der dæmper baggrundsstøjen. Det samme gør sig gældende, hvis du arbejder, mens der er andre i husstanden. Du kan også få et apparat, der kan generere hvid støj, hvis der er mange støjgener på hjemmekontoret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.