Sommerferie i Danmark: Sådan kommer du helt ned i gear

Du bør bruge sommerferien på at komme helt ned i gear. Særligt i år, hvor det ikke er lige så nemt at komme til udlandet, har du en oplagt mulighed for at koble fra og lade op til hverdagen. Her får du en række gode råd til, hvordan du kommer helt ned i gear i sommerferien.

De fleste ser frem til en sommerferie, hvor der er mulighed for at komme helt ned i gear og få fornyet energi. Det er dog ikke altid det lykkes, da forventningerne til sommerferien ikke altid indfries – og samtidig kan det være svært at lægge arbejdet helt væk.

Særligt i år er der god mulighed for at komme ned i gear, da den nuværende situation har gjort, at de fleste af os er nødt til at tage på ferie i et sommerhus i Danmark, da udlandsrejser for de fleste ikke er en mulighed.

Herunder følger en række gode råd til, hvordan du kommer ned i gear, så du faktisk kan bruge sommerferien som det pusterum, du formentlig har brug for.

Gear ned, før din sommerferie går i gang

Ofte knokler vi ekstra hårdt, før vi går på sommerferie. Det kan der være god grund til, da du formentlig gerne vil have afsluttet de sidste opgaver, før du forlader arbejdspladsen og går på ferie. Alligevel er det ikke altid en god idé.

Det kan være stressende at gå fra at have meget travlt til lige pludselig ikke at lave noget. Du bør derfor afsætte ekstra tid til at få afsluttet dine opgaver ordentligt i dit eget tempo, så du ikke skal spekulere på det, når du går på ferie – også selvom det betyder, at du skal arbejde en smule over.

Afhold den ferie, du rent faktisk har brug for

Der er mange måder at holde ferie på, og du behøver ikke nødvendigvis at skulle booke to uger i sommerhus med pool, bare fordi du har mulighed for det. Det kan selvfølgelig være lækkert, men hvis du i virkeligheden har brug for at nyde et pusterum, kan du hurtigt komme til at stresse over at skulle spendere to uger af din ferie i et sommerhus med ungerne.

Læs også:  Guide: Sådan vælger du den bedste citybike til damer

Omvendt kan du også have brug for at komme lidt væk og få en luftforandring – og her er et sommerhus i Danmark, en ferielejlighed i udlandet eller noget helt tredje en oplagt mulighed for at få den forandring, du har brug for.

I sidste ende handler det om, at du skal gøre op med dig selv, hvad du i virkeligheden har behov for. Hvis du har brug for at komme væk, skal du gøre det – og hvis du føler, at det er for stressende at skulle på en længere tur væk fra hjemmet, så afholde en afslappende ferie derhjemme.

Brug ferien til en digital detox

Det kan være svært at balancere ferietid, hvor du skal ned i gear, med digitale medier. Den konstante strøm af mails, nyheder og opdateringer fra venner, virksomheder og lignende på de sociale medier vil i sidste ende påvirke dig.

Du bør derfor se, om du ikke kan holde en ferie fra sociale medier og digital støj, når du har sommerferie. Det kan have skadelige konsekvenser for dig, hvis du ikke giver dit sind tid til ro, så du kan komme ned i gear. Det er meningen, at du skal kede dig en smule i ferien, for det er sådan du lader op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fik du læst disse artikler?
Sådan indretter du dit hjem, så det emmer af personlighed og hygge.
Læs artiklen

Indretning: 4 gode råd til personlig indretning af hjemmet

Der er mange mennesker, der ikke gør noget ud af at indrette hjemmet med personlighed. I stedet kommer det til at ligne ethvert boligmagasin – og dét er en skam. Hvis du vil vide, hvordan du får mere personlighed ind i hjemmet, følger herunder en række gode råd, som du med fordel kan gøre brug af, når du skal indrette hjemmet, så det bliver unikt og matcher din personlighed.
Læs artiklen