Får du ikke en ordentlig nattesøvn, vil du desuden ikke have overskud i dagtimerne, hvorfor du vil føle dig træt og uoplagt. Du får med andre ord mere ud af tilværelsen med den rigtige seng. Du kan finde gode tilbud på senge, men det nytter ikke noget, hvis du ikke ligger optimalt, når du sover.
Der er visse ting, som du bør være opmærksom på, når du skal finde den bedste seng og madras til lige netop dit behov. Hvis du er i tvivl om, hvordan du gør, så følger herunder en række gode tips til, hvordan du vælger den helt rigtige seng til dine sovevaner.
#1: Tag udgangspunkt i din sovestilling
Først og fremmest bør du tage udgangspunkt i din sovestilling, når du skal finde den rigtige seng til dit behov. Du bør vælge en seng, som matcher indretningen i soveværelset, og som du synes er pæn, men du skal også huske at tage udgangspunkt i, hvordan du kan lide at sove.
Din sovestilling har en afgørende indflydelse på, hvor fast madrassen, du vælger, skal være. Hvis din sovestilling ikke matcher madrassen, vil du på sigt komme til at opleve, at du får skavanker og skader, som er direkte forårsaget af din sovestilling.
#2: Vælg en seng, der matcher dit behov
Der findes masser af forskellige typer af senge – boksmadrasser, kontinentalsenge og elevationssenge er blandt de mest populære sengetyper. Det er dog en smagssag, hvilken form for seng der egner sig bedst til en.
Hvis du ikke udelukkende bruger sengen til søvn, men læser eller ser serier, kan en elevationsseng i mange tilfælde være den bedste løsning. En kontinentalseng er en god løsning til dig, der ønsker en dobbeltseng, hvor der ikke er en revne på midten, fordi det er to senge, der er sat sammen.
#3: Hvor fast skal madrassen være?
Din vægt og dine sovevaner er med til at definere, hvorvidt madrassen skal være hård, blød eller et sted midtimellem. Sover du ofte på maven, vil en hård madras være at foretrække, mens en blød madras egner sig til dig, der sover på siden.
Det er ikke altid, at du og din partner har behov for den samme fasthed, hvorfor I ikke bør investere i en seng med samme fasthed, blot fordi det giver et bedre udtryk i soveværelset. Ens sovestilling er individuel, hvorfor I bør vælge madrassen på baggrund heraf.
#4: Hvor stor skal sengen være?
Det er forskelligt fra person til person, hvor stor man foretrækker, at sengen skal være. I visse tilfælde er der ikke mulighed for at investere i en stor seng, hvis pladsen på soveværelset er trang. Sover du sammen med en partner, er det dog optimalt, at I kan stige ind og ud af sengen, uden det bliver besværligt.
Har du skråvægge, kan det være en god idé at undgå en kontinentalseng, da det er en seng, som er forholdsvist høj. Vær desuden opmærksom på, om I har børn eller dyr, som også skal sove i sengen fra tid til anden.