5 simple skønhedstips: Sådan får en smukkere hud på under 1 minut

Du bør bruge længere tid på at forkæle din hud, når det er vinter. Det skyldes, at den hurtigere bliver tør og kedelig, da den er mere udsat i kulden. Selvom det er fantastisk at bruge tid på at pleje sin hud, er det ikke altid ensbetydende med, at det passer ind i en travl hverdag. Se her, hvordan du får smukkere hud på under 1 minut.

Herunder får du derfor en række brugbare tips til, hvordan du får en smukkere hud. Alle skønhedstipsne er nemme og simple, og de tager i langt de fleste tilfælde under ét minut at udføre. På den måde passer de fremragende ind i en travl hverdag, hvor der også er andet end lige hudpleje på dagsordnen.

#1: Start dagen med en nedkøling

Når du tager lange, varme bade om morgenen (eller ethvert andet tidspunkt på dagen), udtørrer din hud. Derfor bør du starte dagen med et koldt bad, som har en lang række fordele. Du kan også starte dagen med at smide iskoldt vand i hovedet i 10 sekunder, eller du kan afslutte badet med koldt vand i et minut. Det giver en strammere hud, øger blodgennemstrømningen, gør dig frisk og styrker immunforsvaret.

#2: Brug solcreme, selv når det er vinter

Det kan måske virke underligt og en smule ligegyldigt at bruge solcreme, når det er vinter, men alligevel er det en god idé, hvis du vil gøre noget godt for din hud. Solen ælder huden, og den er årsag til pigmentforandringer, rynker og ødelagt kollagen.

Du skal blot påføre solcreme i ansigtet, hvis du vil opnå en flottere hud, der ser yngre ud, end den er, når du engang bliver ældre. Du vil takke dit yngre jeg for det.

#3: Start dagen med et glas citronvand

Det er vigtigt, at du får noget at drikke, når du står op. Den bedste måde at starte dagen på er ved at koge et glas vand, som du presser en citron i. Det skyldes, at citron er rigt på antioxidanter og C-vitamin, som hjælper din krop til at udskille affaldsstoffer. Derfor får du en pænere og mere ensartet hud, når du starter morgenen på den måde.

Læs også:  7 gode grunde til at besøge en psykolog

Det er dog ikke det eneste. Der er mange flere fordele ved at starte dagen med et glas citronvand, da det både styrker immunforsvaret, er med til at øge forbrændingen og forbedre fordøjelsen. Du kan med fordel kombinere dette tip med de andre på listen.

#4: Brug mindre makeup

Måske føler du dig nøgen, når du ikke bruger makeup. Det kan også være, at du føler, du ikke har gjort nok ud af dig selv. Alligevel kan det være en god idé, uanset hvor angstprovokerende, du synes, det er. Din hud vil have godt af, at du sommetider lægger makeuppen på hylden.

Hvis du er vant til at bruge pudder og foundation, vil du tydeligt kunne se, at din hud får nemmere ved at ånde, når du skruer ned. Det er både moderne og smukt med et naturligt look, hvorfor du helt sikkert vil vænne dig til det (og blive glad for det) på sige.

#5: Professionel ansigtsbehandling

Dette tip er ikke et, der kan gøres på under 1 minut – til gengæld er det et af de mest effektive. Hvis du virkelig vil gøre noget godt for din hud, er det en god idé at få en professionel ansigtsbehandling en gang imellem.

Det behøver ikke at være særligt tit, men blot dét, at du giver din hud den helt store omgang fra tid til anden, vil gøre underværker i det lange løb. Du kan med fordel lave en fast aftale med en veninde, om at I tager ind og får lavet en professionel ansigtsbehandling for to en gang hvert halve eller hele år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.